Nodulus/Noduli er en godartet knude, som kan opstå på stemmebåndet enten alene på den stemmelæbe eller på begge stemmelæber, grundet uhensigtsmæssig stemmebrug eller dårlige stemmevaner. F.eks. hvis man over en længere periode råber eller ændrer sin stemme og taler i et højere register end sin grundtone. De dårlige stemmevaner skaber friktion på stemmebåndene, som fører til nodulus/noduli. Obs. sure opstød (Reflux) kan forstærke symptomerne.
Symptomerne er oftest hæshed, anstrengt stemmeføring, stemmetræthed og stemmebrud(knæk) ved f.eks. når der synges lyse toner, hvorfor nogen også kalder noduli for “sangerknuder”.
Diagnosen er primært kendt hos yngre kvinder og skole børn.
Diagnosen bliver stillet ved en stroboskopisk eller laryngeoskopisk undersøgelse som en Øre-Næse-Hals læge laver. Du kan kontakte din øre-næse-halslæge uden en lægehenvisning.
Den mest effektive behandlingen forgår primært igennem et logopædisk forløb med fokus på hensigtsmæssige stemmevaner og stemmehygiejniske råd. Hvis dette ikke er tilstrækkeligt, vil øre-næse-halslæge formentlig tilbyde kirurgisk fjernelse.
Stemmehygiejniske råd:
- undgå at råbe og skrige
- undgå at lysne stemmen eller at synge anstrengt
- sørg for at behandle reflux (sure opstød), hvis du har det
- sørg for at indtage godt med væske, som hydrerer stemmebåndene